Vil MINIsteriet afgøre Folketingsvalget?



Jeg sagde det selv før jul. Nu siger Berlingskes Community Manager Astrid Haug det også: Nøglen til Statsministeriet er Facebook og Twitter. Nu har Venstre så lanceret valgets første Facebook-applikation. Men ligger nøglen i MINIsteriet?

“Ved den kommende valgkamp vil vi se, at partierne supplerer de traditionelle metoder – det fysiske møde mellem vælger og politiker – med de digitale metoder. Vi vil se sociale netværk blive brugt meget mere til at mobilisere vælgere”, siger Astrid Haug i en artikel i Politiken, og uddyber:

“Folk, der bliver fans af SF på Facebook, vil måske ikke bruge 100 timer på partiets valgkamp. Men de vil måske dele SF’s materiale med deres venner på nettet”.

Astrid Haug er dermed på bølgelængde med mine egne forudsigelser fra før jul, hvor jeg blandt andet sagde:

“Almindelig politisk netværksteori siger at hver person har omkring 20 mennesker i sit nærmeste netværk, som han eller hun kan påvirke til at stemme som sig selv, uanset deres forudgående politiske obervans. Hvis en politiker gennem Facebook er i stand til at forøge andelen af sine frivillige med bare 10 eller 20% kan det altså hurtigt blive til mange ekstra stemmer”.

Med dette udgangspunkt har jeg kastet mig over valgkampens første Facebook-nyskabelse, for at se om Venstres nye applikation, MINIsteriet, kan blive det trumfkort, som jeg selv og Astrid Haug ser potentialet til.

Venstre lancerer Facebook-spil

Det første danske parti der udgav en Facebook applikation var Socialdemokraterne, som under kommunalvalget 2009 udgav et kampagneværktøj for medlemmer og frivillige. Efter valget blev applikationen taget offline, og rygterne svirrer for tiden om at Socialdemokraterne meget snart barsler med en markant opgradering.

Venstre har dog overhalet Socialdemokraterne indenom og kan nu prale af at have lanceret denne valgkamps første Facebook applikation.

Applikationen MINIsteriet, som gik online lige før årsskiftet, er et social gaming koncept, hvor brugere sammen med deres venner skal kæmpe for at få vedtaget lovforslag og undervejs i processen svarer på spørgsmål, der placerer dem på et politisk højre-venstre barometer. De dygtigste spillere kan vinde en brunch og hotelovernatning med Lars Løkke Rasmussen (mon de indlogerer sig under navnet “Jensen”?).

Alvorlige fejl

Applikationen begår dog flere fejltrin. Applikationen bryder klokkeklart Facebooks retningslinjer (og måske også persondataloven?) ved at spamme brugernes (og deres venners) vægge uden at spørge om lov, og på andre områder som f.eks. Facebooks konkurrenceregler befinder den sig også i de mørkeste nuancer af gråzonen.

Spillets målgruppe er ifølge deres egen Disclaimer “Unge førstegangsvælgere”, dvs. 18-22 årige. Spillet er med sit tema og meget spammende adfærd nok primært interessant for den del af målgruppen, som kan karakteriseres som “de politiske nørder”. Det er derfor tvivlsomt om Venstre med denne applikation overhovedet rammer nogen unge mennesker, som ikke allerede har besluttet hvem de vil stemme på.

Mit mest presserende spørgsmål er derfor: “Hvad pokker tror Venstre overhovedet, de får ud af det?”.

Ikke en stemmemagnet

Spillet tog for mig ca. 20 minutter at gennemføre, og derefter var der ingen muligheder for at fastholde mit engagement i valgkampen. Brugerne bliver ikke ført fra den virtuelle spilverden over i virkelighedens valgkamp, og det er en rendyrket skam for Venstre, som dermed potentielt går glip af mange gode kræfter og ambassadører.

Applikationen lugter for mig af klassisk web 1.0-strategi: “Vi laver et spil som sender en masse reklamer ud til brugernes venner, og når det så har fået en masse brugere sender vi en pressemeddelelse ud om at vi har succes på Facebook,” synes at være tanken.

Hvis Venstres målsætning alene er spam og høje brugertal, bliver de sikkert tilfredse med tallene. Men jeg tillader mig at tvivle på at MINIsteriet skaffer Venstre en eneste stemme mere…

DISCLAIMER: Jeg er tidligere socialdemokratisk byrådsmedlem (2007-2009). Trods dette forsøger jeg naturligvis altid at forholde mig objektivt og sagligt til mit arbejde som Facebook analytiker – også når det drejer sig om politiske partier.

Om det lykkes mig eller ej, vil jeg naturligvis lade andre end mig selv vurdere. Men Thomas Bigum lader til at være enig med mig…

4. januar 2011