Facebook specialister samles



Pressemeddelelse fra Komfo:

Vi er glade for at kunne byde Mikael Lemberg velkommen hos Komfo. Han er blevet udråbt til ”Danmarks førende Facebook ekspert” i medierne, og dette med god grund. Mikael Lemberg har blandt andet stået bag HP’s Facebook politik, der var den første af sin slags i Danmark, og har dermed også været én af pionererne, når det kommer til at bruge Facebook som professionelt kommunikationsværktøj.

Mikael Lemberg har drevet professionel konsulent- og foredragsvirksomhed i de seneste par år, og har i dette erhverv hjulpet flere af Danmarks allerstørste virksomheder og organisationer med at bruge Facebook professionelt i både deres interne og eksterne kommunikation.

Hos Komfo bryster vi os af at være Danmarks førende Facebook specialister og denne position, mener vi, er blevet styrket ved at hente en ressource som Mikael Lemberg ind i huset. Vores udgangspunkt har været, og er stadig, Facebook platformen og de strategiske og tekniske mulighederne med denne. Med Mikael Lemberg bliver vi endnu stærkere på den strategiske og rådgivningsmæssige del af vores forretning. Netop dette har været afgørende for os, da behovet for kompetent rådgivning, omkring mulighederne med Facebook i både virksomhedens interne og eksterne kommunikation, er hastigt voksende.

Hos Komfo ser vi derfor frem mod 2010 med forøget optimisme, da vi nu mener at stå endnu bedre rustet til de kommende opgaver og udfordringer.

20. januar 2010