Facebook fjerner omstridt konkurrenceregel



Der er godt nyt på vej til alle virksomheder, der ønsker at afholde konkurrencer på deres Facebook Sider. Facebook fjerner nemlig nu en omstridt regel, der i praksis betød at virksomheder skulle booke annoncer for mindst 45.000 kr. for at få godkendt en konkurrence.

Da Facebook i foråret besluttede at revidere deres konkurrenceregler, for at undgå potentielle problemer med fup-konkurrencer og spam, sneg de ad bagvejen en regel ind, som fik en del utilfredse kunder til at beskrive tiltaget som en decideret pengemaskine. De krævede nemlig, at alle konkurrencer skulle forhåndsgodkendes af Facebooks lokale repræsentanter, som til gengæld kun beskæftigede sig med kunder, der bookede annoncekampagner for mindst 45.000 kr.

Ifølge et brev, som All Facebook har fået fra en læser, ændres reglerne nu så konkurrencer ikke længere behøver forhåndsgodkendelse:

We have some exciting updates regarding the administration of Promotions, Sweepstakes and Contests on Facebook that will help to streamline the process and make your lives a bit easier:

  • We no longer require prior written Facebook approval to administer a promotion on Facebook.
  • We no longer require a minimum media spend investment to support the promotion.

This means that you are not required to have a media campaign on Facebook to run a promotion, nor do you need to ask for approval on the contest T&Cs from the Facebook team. Please note that all promotions are still subject to our Promotion Guidelines (http://www.facebook.com/promotions_guidelines.php) and Facebook Platform Policies (http://developers.facebook.com/policy/), and that brands are responsible for ensuring that all contests fall within those guidelines.

All Facebook har endnu ikke kunnet få bekræftet disse ændringer. I Komfo har vi til gengæld hørt den samme melding gennem Facebook Preferred Developer Consultants programmet, hvor vi sidder som skandinaviske repræsentanter, så jeg tør godt lægge hovedet på blokken og bekræfte den gode nyhed.

Selvom ændringen betyder at virksomheder ikke længere afkræves 45.000 kr. pr. konkurrence, skal de stadig overholde de generelle retningslinjer for konkurrencer, hvilket primært betyder at:

  • Konkurrencen kun må målrettes til voksne over 18 år.
  • Konkurrencen må ikke markedsføre gambling, tobak, våben, receptpligtig medicin eller benzin.
  • Præmien i konkurrencen må ikke indeholde alkohol, tobak, mejeriprodukter, våben eller receptpligtig medicin.
  • Konkurrencen skal hostes i en applikation, på et skræddersyet faneblad eller på et eksternt website.
  • Det må ikke være en præmis for deltagelse i konkurrencen, at brugeren skal opdatere sin status, skrive på en væg eller benytte Facebooks billedfunktion.
  • Du må til gengæld godt afkræve at brugere synes godt om din side, for at deltage.
  • Konkurrencevindere må ikke offentliggøres via status-opdateringer, beskeder eller vægbeskeder. Men du må godt afkræve deltagere deres e-mail adresser, så du kan kontakte dem derigennem.

Hvis du er interesseret i en mere dybdeborende gennemgang af Facebooks konkurrenceregler, kan jeg anbefale Komfo’s blogindlæg fra april 2010: Facebooks nye konkurrenceregler.

Hvad betyder ændringerne for jer? Bliver det mere sandsynligt at I laver konkurrencer for jeres fans i fremtiden?

30. november 2010