Jeg er født i 1982 og markedsføringsøkonom af uddannelse. I efteråret 2008 blev jeg beskrevet i de danske medier som den første “professionelle Facebook’er” i Danmark.
I januar 2009 hjalp jeg Hewlett Packard i Danmark med at formulere landets første virksomhedspolitik for ansattes brug af Facebook. De danske medier begyndte samtidig at omtale mig som en af landets førende Facebook-eksperter.
Fra februar 2010 til januar 2012 arbejdede jeg Facebook-analytiker og Innovationschef hos Facebook-specialisterne Komfo, der som den eneste skandinaviske virksomhed er inkluderet i Facebooks Preferred Developer Consultants program.
I dag bor jeg i Dublin, Irland, hvor jeg er ansat hos Facebook som Client Partner for danske virksomheder.
Jeg har gennem årene specialiseret mig i rådgivning om Facebook-brugernes sociale adfærd samt hvordan organisationer og virksomheder bedst kan finde sin plads i Facebooks økosystem. Mine primære arbejdsopgaver hos Facebook omfatter sparring med kunder om optimale strategier, løbende udvikling af eksisterende koncepter samt repræsentation af virksomheden i medier og ved større arrangementer.
Den gennemgående vision i det meste af min rådgivning, er at virksomheder skal finde det punkt, hvor deres kernekompetencer matcher målgruppens sociale behov. Jeg foretrækker produktudvikling frem for push, tror at åbenhed skaber værdi og mener der er god plads til kommercielle tiltag på Facebook – men det kræver at man tør give modtageren indflydelse på produktet.
Trods min uddannelsesbaggrund i marketing, har jeg altid interesseret mig mindst lige så meget for de tekniske og psykologiske aspekter af Facebook. Jeg har derfor tilegnet mig en bredt funderet viden om platformen, og jeg tror det er en af årsagerne at jeg er en af mediernes hyppigst anvendte Facebook-kommentatorer.


