Bertel Haarder hitter på Facebook



Søndag aften valgte DR at offentliggøre et 14 minutter langt klip, hvor Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder går amok på journalisten Kristian Sloth. Klippet har nu over 30.000 “Synes godt om”, og DR vurderer at over 1.000.000 danskere har set det inden dagen er omme.

DR’s Facebook-journalist Lars Damgaard Nielsen er overrasket over klippets succes:

– Det er ret vildt, så meget Bertel Haarder er blevet det alle snakker om på Facebook. Jeg har i Danmark aldrig se, at det er gået så hurtigt. På under tolv timer er historien delt mere end 20.000 gange.

Sammenlignet med flere populære internationale websites, klarer Bertel Haarders raserianfald sig også godt:

– Ser man globalt, hvad der bliver delt lige nu på Facebook, så ligger Bertel Haarder også i toppen. Hverken Washington Post, New York Times, The Huffington Post eller Der Spiegel har nogle historier som siden i går aftes er blevet delt lige så meget, siger Lars Damgaard Nielsen.

Her på bloggen skal jeg nok holde mig for god til at kommentere på den politiske substans i klippet (de nysgerrige kan uden tvivl finde mine holdninger andetsteds på nettet). Til gengæld vil jeg gerne fremhæve sagen som et glimrende eksempel på hvorfor du skal indsætte en “Synes godt om” knap ved alle nyheder og artikler på dit website.

Da jeg så klippet med Bertel Haarder, ca. 3 timer efter offentliggørelsen, havde det allerede fået over 18.000 likes. Effekten af dette kan dårligt overvurderes. Mange webmasters tænker sikkert, at de allerede har en “Del på Facebook” knap på deres website, så hvorfor bruge tid på også at inkludere en “Synes godt om” knap? Svaret er psykologi!

Set fra en brugers synspunkt er det en forholdsmæssig stor beslutning, at klikke på “Del på Facebook” ud for en artikel. Mange spørgsmål løber gennem vores hoveder, inden vi afgør om vi vil gøre det:

  • Vil mine venner opfatte det som spam?
  • Hvor mange vægopslag har jeg lavet hidtil i dag?
  • Er denne nyhed virkelig vigtig nok til at jeg vil forstyrre mine venner med den?

Et klik på “Synes godt om” (eller “Anbefal” som det hedder på nogle sites) er en anderledes nem beslutning for brugeren. Her behøver du kun tage stilling til et enkelt spørgsmål: Kan jeg lide denne artikel eller ej?

Vægopslaget, der genereres ved et “like” er mindre og virker mindre “spammende” på dine venner. Men hvis tilstrækkeligt af dine venner synes godt om den samme artikel, genererer Facebook et opslag i dit newsfeed med billede, beskrivelse og angivelse af hvor mange venner, der anbefaler klippet.

Fra flere af vores kunder som f.eks. 3F hører vi, at Facebook er blandt deres 3 største trafikkilder. En meget stor del af disse henvisninger, kommer via “synes godt om”-knapperne.

I øvrigt er Bertel Haarder en af de få ministre, der stadig ikke har en profil eller officiel side på Facebook. Det nærmeste vi kommer er denne uofficielle fanside, som i skrivende stund har 252 fans. Til gengæld har han i løbet af det seneste døgns tid fået adskillige mere eller mindre velmenende støttesider, som f.eks. disse to:

20. december 2010